”Dansk korn er blevet så elendigt, at man ikke længere kan bage brød, brygge øl eller fodre svin med det. Proteinindholdet er for lavt og det skyldes, at danske landmænd ikke må bruge den mængde kvælstof, som planterne har brug for”.
Det er den historie Landbrug og Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, VKO og Liberal Alliance, hver på deres måde har bragt til torvs. Ifølge landmændene og de politiske partier er de danske miljøregler alt for, og unødvendigt, skrappe. Der skal noget mere kvælstof ud på markerne, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Man kan faktisk få det indtryk, at alle landbrugets problemer, inklusive den enorme gæld, skyldes de skrappe miljøregler. Og at alt ville blive lysegrønt igen, hvis bare de danske landmænd kunne få de samme regler at dyrke efter som vores naboer.
Tonen er blevet så skinger, at landbrugets hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, beskyldes af sine egne medlemmer for at være alt for blødsøden over for politikerne. Ifølge disse medlemmer er selv det at sætte sig ned og forhandle om miljøregler forræderi.
Gæld til halsen
Det er bekvemt at skyde skylden for landbrugets problemer over på miljøreglerne. Mange landmænd står i gæld til halsen og risikerer at gå konkurs. Det er rigtig trist for dem og for deres familier. Det har bare ikke noget med miljøreglerne at gøre.
Landbrugets rigtig store problem er gælden, som er fem– seks gange større end den årlige produktion. Når et relativt stort marked som det russiske lukker fra den ene dag til den anden kan det mærkes, når det hele i forvejen vakler.
Der skal stilles skrappe miljøkrav til landbruget i Danmark.
Vi er Europas mest intensivt opdyrkede land, og på verdensplan indtager vi anden pladsen. 57 procent af Danmark bliver hvert år pløjet og gødet, og på de konventionelle marker bliver der også sprøjtet. Det betyder et stort pres på både natur og miljø. Vi dyrker også jord, der slet ikke egner sig til landbrugsproduktion, f.eks. langs vandløb.
Det er rigtigt, at proteinindholdet i korn er lavere nu end for 25 år siden. Det skyldes blandt andet miljøkravene. Men dansk korn er af høj kvalitet. Man kan bage brød og brygge øl af det. Det påviste Danmarks Radios program Detektor i sidste uge.
Lars Løkke og Kristian Jensen fra Venstre var også blevet fanget ind af fortællingen om det dårlige korn og havde sammen med K og O lagt en række forslag frem, som skulle øge landbrugsproduktionen. Det blev heldigvis tilbagevist af bryggerier og bagerier.
Et argument, der også har bidt sig fast er, at kornet ikke egner sig til grisefoder, og at Danmark derfor må importere soja fra Latin Amerika. Det er ikke korrekt. Soja er en bælgplante, og proteiner i bælgplanter er anderledes end i korn. Derfor har det intet på sig, at de nuværende miljøregler har noget med foderimporten at gøre. Det er utroligt, at den historie har fået lov at leve så længe.
Hvis landmændene ønsker at bruge noget mere kvælstof til deres afgrøder, findes der en meget enkel opskrift. De skal bare dyrke noget mindre jord og prioritere de arealer, der er bedst til at dyrke afgrøder på. Der findes ikke for lidt gødning, men for store arealer.
Med Detektor-programmet i baghovedet håber jeg, at debatten om landbrugets produktionsforhold nu kan finde tilbage på et spor, hvor vi diskuterer fakta og ikke holdninger. Det er helt OK at ønske sig nogle mere lempelige miljøkrav, men lad os holde os til fakta, når vi debatterer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Kim Jørgensen, direktør i Danish Malting Group under Carlsberg, var den første, der i netmediet FødevareWatch udtalte, at ’årets høst er den bedste i de seneste 100 år’. Siden bredte udtalelsen sig til et andet netmedie, Organic Today, hvor blandt andet Kim Jørgensens udtalelse blev brugt som reference til en artikel med overskriften ’Intet i vejen med dansk brødkorns kvalitet’ suppleret af en underrubrik med ordene ’Argumenterne for øgede kvælstofnormer er fagligt set noget vås’.
SvarSletMen spørger man Kim Jørgensen i dag, siger direktøren, at han udelukkende har udtalt sig om årets høst.
”Men man kan ikke bruge årets høst, som isoleret eksempel, fordi årets høst, isoleret set, er fantastisk god. Men med bygsorter som yder lidt mere, mens man samtidig har begrænset kvælstoftilførslen, så kan man se trenden med, at det gennemsnitlige proteinindhold i kornet er faldet. Og det kan betyde to ting. Ét; man kan ikke få det maltbyg, man har brug for – og to; at landbruget ikke får de udbytter, de kunne opnå, hvis de gødede lidt mere optimalt, ” siger Kim Jørgensen.
En anden Carlsberg-direktør, Carsten Hänel, har skrevet et indlæg i Berlingske Tidende (06.10.2014), hvor han udtrykte bekymring for, at kvaliteten af det danske korn daler. Og Kim Jørgensen deler bekymringen for kornkvaliteten.
”Det gør jeg da. Det vil jeg da stå på mål for til hver en tid. Selvfølgelig gør jeg det. Og hvis dansk landbrug går glip af udbytte på ti til tyve procent, så stiller det da dem ekstremt dårligt i forhold til deres franske og tyske kollegaer, end hvis de kunne få lov at gøde lidt mere uden, det gik ud over naturen. Det er da helt sikkert. Det er da helt legitimt,” siger Kim Jørgensen.
Bekymret for forsyningen af maltbyg
Hos Carlsberg fastholder Carsten Hänel over for baeredygtigtlandbrug.dk sin bekymring omkring tendensen med faldende protein.
”På sigt betyder en faldende maltkvalitet, at den lokale forsyning af malt over en årrække kan komme under pres. Jeg er godt klar over, at de optimale vejrforhold har givet en god høst i år. Men vores eksperter er bekymrede for udviklingen på sigt, og det er det budskab jeg har været ude med,” siger Carsten Hänel.
Proteinet er faldende
En anden aktør, der har udtalt sig om protein og kvaliteten af dansk maltbyg, er, malter og brygmester Henning Fuglsang. Selvom han også har oplevet et par år, hvor proteinindholdet i maltbyggen har været ganske god, så bekymrer det ham, at proteinindholdet er faldet fra et gennemsnitligt indhold på 11,5 procent i 1988 til et proteinindhold på 8,7 i 2012.
”Der er jo en spredning på det. Året høst havde klart en større spredning end sidste år. Det er mere fordelt i år. Det kan vi se på de prøver, vi har fået ind. Der ligger både noget i den høje ende, og noget i den meget lave ende. Men det er korrekt, der er mere at vælge imellem i år, så det er måske det Kim Jørgensen mener. Det er klart, at hvis man har en stor pulje at vælge ud fra, så kan man altid finde det bedste, cremen af cremen. Men tendensen over en årrække er, at proteinet er faldende. Og det bekymrer”.
Langt mellem de gode partier
På møllesiden kan indkøbschef, Flemming Olsen fra Havnemøllerne ikke genkende billedet af korn med højt proteinindhold, der er afgørende for melets bageevne.
”Jeg har kigget på de hvedetyper, der er leveret både fra Danmark og fra udlandet for de seneste tre måneder; august, september og oktober. Og der er fordelingen i øjeblikket, at vi bruger 30 procent dansk og 70 procent udenlandsk. Sidste år var fordelingen 35/65, ” fortæller Flemming Olsen.
”Jeg vil stadigvæk gerne bruge mere dansk. Og det er jo klart, at mere kvælstof giver en bedre kvalitet generelt set. Det er der ikke to meninger om. Og det vil alt andet lige også betyde, at vi kan flytte meget mere fra udlandet til Danmark”
Det giver ingen mening at tale om faldende proteinindhold i kornet uden at se på hvorfor. De sidste mange år har man bevidst dyrket på sorter, der gav højere foldudbytte, d.v.s. i praksis højere tørstofindhold.. Det er logisk, at med højere foldudbytte vil kvælstofprocenten alt andet lige falde, når vi taler om moderne landbrug. Hvis kvælstofindholdet (proteinindholdet) er det store problem, så kan man jo vælge sorter med et højere proteinindhold. Lavere høstudbytte? Ja, men større kvalitet. - Kerneproblemet er jo, at man avler korn primært til svinefoder og dernæst til ølbrygning. - Men problemet er, at vi har alt, alt for mange svin og et alt, alt for stort dyrket areal, hvor al, al formeget marginaljord er taget ind til dyrkning.
SletHvis det drejer sig om at producere foderenheder, så er korn i øvrigt ikke den optimale afgrøde. Korndyrkning giver i sig selv et stort kvælstottab, fordi det kun er i kornets vækstperiode, der optages kvælstof. - Græsafgrøder (ja, jeg ved godt, at korn også er græs, jeg er biolog!) kan give langt flere foderenheder pr. arealenhed og et langt mindre kvælstoftab, fordi vækstperioden er længer.
Læs denne artikel, hvor en anerkendt agronom meget overskueligt og pædagogisk forklarer sammenhængen:
http://www.organictoday.dk/visionen-om-det-baeredygtige-landbrug/